fbpx

Referencer

Marina

Marina

Efter en endt juleferie i december, måtte jeg konstatere, at NU måtte og skulle der bare ske et eller andet med mig og mit liv! For sådan som jeg havde det rent mentalt, og sådan som jeg efterhånden så ud, det var bestemt ikke noget jeg brød mig om... Jeg er 51 år, kom i overgangsalderen for cirka 3 år siden, og siden da har jeg bare måtte konstatere, at det ene kilo efter det andet lige så stille har sneget sig på min krop. Hertil kunne jeg mærke og erfare, at min styrke efterhånden også var li et kæmpe nul. Jeg hadede det der skete med min krop :-(


Min kost var efterhånden ligeledes et kæmpeproblem for mig. Jeg spiste stort set ingenting i løbet af dagen før om eftermiddagen, men så spiste jeg til gengæld nærmest hele tiden, til jeg væltede mig i seng. Det var vel og mærke ikke kun mad der røg indenbords. Jeg havde ingen energi og mit humør var ligeledes helt i bund. siden jeg var barn, til jeg var omkring 16-17 år har jeg dyrket sport på højt plan, men nu måtte jeg erkende at jeg overhovedet ikke havde trænet, og det er vel og mærke som i OVERHOVEDET IKKE havde trænet i mere end 30 år.


På facebook så jeg i juleferien et opslag om Glenns bootcamp, der skulle starte 12. januar. Jeg kontaktede Glenn en af de første dage i januar, lettere panisk, både på telefon og på mail, for jeg vidste det var NU jeg var motiveret. Gudskelov var der stadig plads på holdet. Min bekymring for min beretigelse på holdet, om jeg overhovdet kunne følge med i træningen, om jeg ville falde helt igennem og bare være en klods om benet på de andre deltagere blev meget hurtigt manet i jorden da jeg talte med Glenn. Så beslutningen om at tilmelde mig bootcampen var meget let. Jeg kan kun sige at det er noget af det allerbedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. På de 8 uger forløbet har varet har jeg tabt 8,4 kilo og jeg har det helt igennem fantastisk. Jeg føler min krop er blevet stærkere og jeg er blevet total bidt af den form for træning som TRX er.


Min kost har jeg også fået styr på og jeg er virkelig overrasket over hvor simpelt det kan være at spise ordenligt. Glenn har været helt fantastisk i hele forløbet. På intet tidspunkt har jeg følt mig presset ud over ud over hvad jeg selv synes var okay. Det har hele tiden været et samspil mellem mig og Glenn, og så selvfølgelig de andre deltagere på holdet. Det er en fantastisk samhørighed man får med den 12 andre deltagere. Som jeg ser det, så var holdet fra starten en broget sammensætning af mennesker, der hver især havde deres mål og bevægegrunde for at have tilmeldt sig bootcampen. Som jeg ser det nu , efter forløbet er slut, så har alle på holdet fået det ud af det som de kom for, på trods af vores meget forskellige grunde til at have valgt Glenn og bootcampen. Så det formår Glenn altså også med sin træning guiding og holdgejst.


IMG 9255Nu er bootcampen slut og jeg skal nu til at stå på egne ben. Jeg har valgt at tilmelde mig Glenns onsdgasmorgentræning i 8 uger og jeg glæder mig rigtigt meget. Jeg føler stadig at jeg har brug for Glenns træning og støtte lidt endnu så jeg kan fortsætte mit nye liv, både hvad træning og kost angår. Jeg skal ikke tabe mig yderligere, men jeg skal øge min styrke, og det vil jeg så forfølge ved at morgentræne på Glenns "ud-af-fjerene-TRX- morgentræning-for-de-friske" om onsdagen, og så sideløbende træne selv 1-2 ugentligt på de andre TRX-hold i fitness dk. Faktuisk er vi nogen stykker fra bootcampholdet der har tilmeldt os Glenns morgentræning og flere af os tilmelder os også de hold som fitness dk tilbyder. Det er super dejligt og en fantastisk følelse stadig at kunne træne med min gamle bootcampdeltagere.


Jeg kan på det varmeste anbefale Glenn og er selv helt afklaret med, at skulle jeg på nogen måde falde tilbage til min gamle livstil igen, så er det Glenn jeg vil søge hjælp hos med det samme, det er helt sikkert!

Make Friends With Your Body - Træningsadresse: Tæbyvej 11 - 2610 Rødovre - Telefon: 27 112 177 - hello@mfwyb.dk
CVR: 20232846 - Handelsbetingelser
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Se vores cookiepolitik her.