Mit navn er Bjørn. Jeg er 40 år og har natarbejde (bager). Jeg er gift og har 2 børn på henholdsvis 3 og 5 år. Jeg vil kort fortælle om min oplevelse og resultat af Personlig Træner i SATS :o)
November 2011 meldte jeg mig ind i SATS. Da jeg startede træningen, vejede jeg ca. 106 kg, og jeg tænkte, at det var på tide at smide nogle kilo. Jeg begyndte med diverse vægttræningsmaskiner og brugte en del tid på kondicyklen og lidt på løbebånd. Vægten begyndt også at falde lidt, men vægten røg også lidt op igen, hvis jeg sprang en uge over med træningen (2-3 gange om ugen).
Januar 2012 begyndte jeg til spinning 2-3 gange om ugen, og det gav også mærkbart resultat i vægttabet. På et tidspunkt var jeg kortvarigt nede på 93 kg, men det var ikke meget jeg skulle svigte min træning/spinning, før vægten røg op over de hundrede kilo.
Jeg tænkte meget på at få en personlig træner og få lagt et ordenligt træningsprogram, så jeg kunne få trænet ordenligt, så jeg kunne få mere muskelmasse og samtidig tabe mig. Sidst i april 2012 kontaktede jeg Personlig Træner Glenn Loizou Brændbjerg og fik en tid hos ham. Dagen kom, hvor jeg troppede op i træningstøj og var klar til at blive tortureret gennem diverse vægtmaskiner osv. Vi fik os en snak om, hvad det var jeg ville med træningen og hvad mit mål var. Mit mål var jo at tabe mig og få store muskler og sixpack. Glenn spurgte til min hverdag, livsstil, madvaner osv. Jeg kom på vægten, og den viste 98.5 kg. Nu var det jeg fik diverse sandheder at vide om mig selv og træning. Jeg gik og troede, at
hård træning var nok. Men Glenn fortalte mig, at hvis ikke jeg lagde mine kostvaner om, så skulle jeg træne omkring 15-20 timer om ugen, for at tabe mig mere!! Av av, tænkte jeg og fik lige pludselig en hel masse grimme tanker om salat og grøntsager, for jeg er absolut ikke en salat-/grøntsagsspiser! Men Glenn fortalte mig, hvad jeg skulle gøre anderledes med min kostvaner. Det er ikke helt nemt, når man har natarbejde og har andre soverytmer end andre. Over de næste 3 måneder var jeg hos Glenn ca. hver anden uge til kontrolvejning, rådgivning og vægttræning. Hver gang blev jeg vejet, og vi gennemgik de forskellige tal fra vægten. Vi snakkede om, hvordan det gik med at lægge kosten om, og det var her, Glenn var til stor hjælp for mig, for når man stødte ind i et problem, var Glenn der til at fortælle mig, hvad jeg kunne gøre/gøre anderledes, og hvilke ting jeg kunne spise, og hvad jeg skulle se efter på de madvarer, som jeg købte, så det ikke blev den knapt så sunde mad. :o)
Vi lavede et vægttræningsprogram, og jeg fandt ud af, at det første halve år, jeg havde vægttrænet, havde jeg trænet 5 ud af 6 øvelser forkert!! Jeg Billedebrugte simpelhen maskinerne forkert. Men her var Glenn igen en stor hjælp for mig og viste mig, hvordan det skulle gøres og rettede på mig, hvis jeg gjorde nogle af øvelserne forkert.
Efter 3 måneder og 7 Personlig Træner timer sammen med Glenn er min vægt gået fra 98,5 til 84,5 kg :o) Nu er jeg til Personlig Træning ca. en gang om måneden, hvor vi ser på min vægt og går mit vægttræningsprogram efter.
Min oplevelse med Personlig Træning er MEGET positivt, og jeg fortryder, at jeg ikke har gjort det noget før! Udover vægttabet er jeg begyndt at sove langt bedre, og åndenød og svedture er forsvundet nu. :o) Jeg har fået en stor viden om, hvad ”sund” mad kan være, og hvad det er jeg skal kigge efter, når jeg handler ind .:o) Mine smagsløg har ændret sig så meget, så jeg synes, at selv fedtfattige produkter nu smager himmelsk. :o)