Cristina

Jeg hedder Cristina. Jeg er 40 år, bor i Hvidovre, er gift med Søren (der er god til at lave mad), og har tre skønne døtre.

Jeg vil starte med at sige, at jeg aldrig har været tilfreds med min vægt. Det var jeg heller ikke dengang, hvor jeg faktisk ikke var spor overvægtig, men så jerngodt ud. Det synes jeg jo nu, hvor jeg kigger tilbage. :o)

Da jeg mødte min mand, listede de første kilo sig stille og roligt på - han er som sagt god til at lave mad. Da jeg så blev gravid, tog jeg ca. 25 kilo på. Jeg havde meget kvalme, og det eneste der tog kvalmen var mad. Jeg smed aldrig det hele igen, og så fremdeles ved anden og tredje graviditet.

Uden egentlig at lægge mærke til det, vejede jeg pludselig næsten 100 kilo.

Så begyndte mine utallige forsøg på at tabe mig med alverdens slankekure:

Atkins kuren, den hvor man ikke må få kulhydrater, men gerne bøf & bearnaise, spejlæg og bacon osv

Jeg har prøvet Nupo i mine unge dage, men kunne dog ikke fordrage det, så det holdt ikke længe.

Vægtvogterne holdt en kort periode, kunne ikke holde ud at tælle point hele tiden.

Vægtkonsulenterne holdt meget kort tid, kunne ikke holde ud at spise de mange grøntsager hver dag.

Slankepiller, fint til at tage appetitten med, men man skal ikke tro at det gør det hele. Alt kommer på igen, hvis man ikke ændrer sin måde at leve på.

Diætist, virkede fint, men svært at have med at gøre, når man har små børn. Jeg gad ikke i længden at skulle lave 2 slags retter, men tabte mig meget (og tog det på igen).

Så i september 2008 blev jeg og 399 andre fyret fra mit daværende job i TDC og jeg gik i gang med et coaching forløb betalt af TDC, jeg havde masser af tid, da jeg blev fritstillet med løn Jeg begyndte at tænke over, om jeg måske skulle overveje at gøre noget ved min vægt, som jeg ikke var særlig tilfreds med. Jeg har trænet i mange år i SATS, men ikke sådan som jeg træner i dag. Én af de gange hvor jeg fornyede mit medlemskab i SATS, fik jeg en time med en personlig træner, og den havde bare ligget og ventet i 3-4 år.

Jeg bestilte en tid og fik Glenn. Efterfølgende købte jeg 3 klip, jeg kom i gang og syntes det fungerede fint. Jeg købte 3 klip mere, og sådan blev det ved.

Det der virkede for mig var for det første motivationsfaktoren, jeg blev kun vejet i centret og af Glenn. Han sørgede for at holde mig motiveret og lod mig ikke glemme mine mål. Da jeg startede hos Glenn, havde jeg selv formået at tabe ca. 3 kg og vejede 95,2. De første 4 måneder tabte jeg mig ca. 4 kg. Jeg indgik så et væddemål med Glenn, og det fik mig endelig under 90. Jeg havde nærmest en blokering inde i mit hoved, der sagde, at jeg bare ikke kunne komme under 90. Det var ikke muligt, for fedtet sidder bedre fast, jo ældre man bliver og det bliver sværere at smide. Så jeg troede ikke rigtigt på det, og da der endelig stod 8 i stedet for 9, var helt vildt.

Nu begyndte folk også at kommentere mit vægttab, og noget at det svære var at stå fast på sin beslutning om ikke at spise kage på arbejdet, eller lagkage til fødselsdage, eller drikke til fester. På et tidspunkt accepterer nogle, at man står fast og roser én for sin viljestyrke, mens andre har prøvet at overtale mig, med bemærkninger som: "Neeej, hvor er du kedelig, er du ikke snart færdig med at tabe dig?" osv.

Mit forløb har været meget svingende. Nogle gange har jeg været supermotiveret, og så flyver kiloene nærmest af. Andre gange har jeg bare holdt vægten eller taget et par kilo på. F.eks. i sommerferien eller i februar, hvor jeg blev indlagt med en diskusprolaps, dér havde jeg lidt svært ved at komme tilbage på sporet, men det kom jeg med hjælp fra Glenn, og nu er jeg efterhånden tæt på mit mål.

Nogle af de oplevelser, der har motiveret mig, har f.eks. været:

At jeg ikke længere skulle købe mit tøj i Zizzys eller H&M's store størrelser. Eller at kunne gå i Company's i Fields og finde en kjole, som oven
i købet sad godt. Godt nok med hjælp fra en sød ekspedient, da jeg ikke rigtig troede på, at jeg kunne passe noget i butikken…Havnefronten 067X 2

Ikke at flygte hver gang nogen hiver et kamera frem, eller at skulle stille sig bag sine børn, så man kan skjule sig lidt osv.

Bare at være mere tilfreds med sig selv og det man har opnået.

Faktisk er det blevet sjovt at købe tøj igen, og det er jeg glad for (og min mand mindre glad for).

Jeg har haft brug for den tid, det har taget, også på grund af mit familieliv, alt skulle hænge sammen. Jeg købte også og køber stadig klip til
personlig træning i mindre doser, de er også blevet større, men hvis nogen havde fortalt mig før, at jeg ville lægge så mange penge i personlig træning, som jeg har gjort, var jeg blevet skræmt og var nok aldrig startet. Jeg er mere til små doser, de er nemmere at acceptere. Så man skal ikke tænke i de baner, hellere bare se hvad der sker hen ad vejen. Når man ser, at det virker, bliver det nemmere, og man gør det næsten med glæde.

Jeg er lykkelig for, at jeg tog beslutningen, for med god hjælp fra Glenn, har jeg nu tabt 33 kg.