fbpx

Referencer

Line

Line

Kiloene havde overfaldet mig det seneste år og jeg skiftede mellem streng diæt og fuldstændig ligegyldig håbløshed hvor der bare blev spist og drukket igennem. (Nok mest det sidste)
Af en eller anden årsag havde jeg tilmeldt mig Glenns nyhedsbrev – og da der dumpede et tilbud om en bootcamp ind i min mailboks slog jeg til.
Jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Det startede som et ønske om vægttab – men endte med at jeg fik så meget mere. Jeg fik redskaberne til at tabe mig uden besværlige diæter og madvarer – jeg fik en mere muskuløs og tonet krop og ikke mindst lærte jeg, at hvis jeg selv yder lidt til fællesskabet kommer det hele 100 gange igen.
Min vægt er ikke den laveste nogensinde – men alligevel synes jeg min krop ser bedre ud end nogensinde. Den toning der kommer ved TRX-træning er helt fantastisk – og det er skønt at mærke min krop faktisk kan arbejde med en styrke jeg næsten havde glemt.
Jeg har lært at sætte mig selv i første række – og givet mine nærmeste en gladere udgave af mig selv.
Glenn sætter de perfekte rammer til en super bootcamp. Men du skal selv være klar til at yde i fællesskabet. Prøv lige at mærke hvor glad du bliver af at rose og bakke op om andre – og prøv at tage i mod den ros og opbakning du får fra dine med-booties.
Jeg så frem til hver eneste træning. Hvis det var en dårlig periode vidste jeg at mine ”bootier” var klar med opbakning og hvis jeg bare susede afsted kunne jeg forstærke min gode periode ved at bakke op og rose de andre på holdet.
Det kræver nogle gange at der er en der tager initiativ til den gode stemning på holdet – men hvorfor skulle det ikke være dig. Måske er du allerede ude af din ”comfortzone” ved at melde dig til en bootcamp – så tag det sidste skridt og få en SUPER bootcamp. Der er alt at vinde.
Glenn er en super træner og coachede mig sikkert og trygt gennem alle spørgsmål mht træning og vægttab. Glenns empati og forståelse for andre kan kun udspringe af ægte interesse og omsorg for andre mennesker.
Jeg er slet ikke færdig med at træne med Glenn.
Jeg kan kun anbefale MFWYB bootcamp.

Make Friends With Your Body - Træningsadresse: Tæbyvej 11 - 2610 Rødovre - Telefon: 27 112 177 - hello@mfwyb.dk
CVR: 20232846 - Handelsbetingelser