Skip to main content

TRX Bootcamp 1 - Marts

Tirsdag den 11. marts 2025 starter jeg årets anden TRX Bootcamp. Der er plads til 20 deltagere på holdet. Forløbet er på i alt 16 gange, cirka 34 timer, og slutter d. 26. april. I løbet af de 16 gange vil du forbedre din form markant og opnå vægttab hvis du ønsker det. Fokus vil være på sund og fornuftig kost, og du vil blive stærkere og lære din krop rigtigt godt at kende.

Bootcampen er for begyndere, så du kan deltage uanset alder og form og du behøver ikke at have noget som helst kendskab til TRX træning.

TRX Bootcamp 1
MFWYB Logoskilt

Efter de 16 gange på TRX bootcampen vil du have opnået

  • En stærkere, sundere, strammere, mere udholdende, mere bevægelig og mere smidig krop.
  • Bedre balance, kondition, motorik, koordination, mobilitet, kropsforståelse og kropsholdning.
  • En bedre fornemmelse for hvad din krop har brug for.
  • En bedre fornemmelse for hvad din krop kan.
  • Et muligt vægttab.
  • Større selvværd, selvtillid og velvære.
  • Bedre styr på kost og træning så du selv kan fortsætte når bootcampen er slut.
  • En bedre forståelse for din søvn.
  • Inspiration og et stærkt sammenhold med de andre holddeltagere som motiverer yderligere,
  • Og med din nye TRX viden har du muligheden for at træne videre på andre hold hos MFWYB.

Første gang kommer til at bestå af vejning og fedtprocentmåling, generel info om bootcampen, 25 minutters intro til TRX'en og vi slutter med kostvejledningen. I alt 2 timer og 45 minutter.

Hver torsdag er der vejning og måling, hvis du ønsker det - selvfølgelig personligt og med diskretion. Efter vejningen står den på en times TRX træning og bagefter har vi fællessnak og motivering, hvor alle kan byde ind. I alt bruger vi ca. 2,5 time. Om tirsdagen træner vi 60-90 minutter afhængigt af dagens program.

Hver eneste gang vi træner er det sveddryppende effektiv TRX træning ledsaget af motiverende musik.

Cirka midtvejs i perioden har vi en personlig samtale, hvor vi taler om den foreløbige udvikling og eventuelt hvad der videre skal ske.

Jeg hjælper dig med at nå dit mål. Jeg står ved din side hele vejen og er aldrig længere væk end en sms eller et opkald. Jeg vil løbende holde dig til ilden, og der vil blive oprettet en lukket træningsgruppe på Facebook, hvor I både kan skrive sammen og til mig om stort og småt og inspirere hinanden.

MFWYB Logoskilt
MFWYB Logoskilt

TRX (Total Resistance eXercise) er en helt unik træningsmetode til at træne funktionelle bevægelser med samme effektivitet som styrketræning udelukkende med din egen krop som modstand.

TRX er testet og anerkendt af sportsverdenen som det mest alsidige og komplette træningsredskab og træningsform nogensinde. Den bliver bl.a. også brugt som supplement til løb, cykling, fodbold, kampsport og triatlon.

På bootcampen vil du ud over den meget effektive basis TRX træning også få mulighed for at prøve andre former, bl.a. TRX Pilates, TRX I Go You Go, TRX Functionel, TRX STRONG, TRX FIT, TRX Yoga, TRX YBell og der vil være progression i træningen fra gang til gang.

Jeg er én ud af kun fire i Danmark, som både er certificeret TRX coach og black and yellow rank TRX Master instructor og TRX kursusinstruktør. Dette er min TRX bootcamp nummer 85, og jeg lover dig, at min bootcamp er det absolut bedste og eneste sted at lære TRX'en ordentligt at kende.

Vi starter helt fra bunden og frem til du føler dig som en rutineret TRX udøver med teknikken i orden.

GARANTI!
Hvis du inden for de første fire uger finder ud af
at TRX Bootcampen ikke er noget for dig,
så får du pengene tilbage.

Bootcampens datoer

  • Tirsdag 11/3-2025 - kl. 19.00 - 21.45 - START/INTRO, VIGTIG!
  • Torsdag 13/3-2025 - kl. 18.30 - 20.30/45 - TRX TEKNIK, VIGTIG!
  • Søndag 16/3-2025 - kl. 11.00 - 12.30
  • Tirsdag 18/1-2025 - kl. 19.00 - 20.30
  • Torsdag 20/3-2025 - kl. 18.30 - 20.30/45
  • Tirsdag 25/3-2025 - kl. 19.0 - 20.30
  • Torsdag 27/3-2025 - kl. 18.30 - 20.30/45
  • Tirsdag 1/4-2025 - kl. 19.00 - 20.30
  • Torsdag 3/4-2025 - kl. 18.30 - 20.30/45
  • Tirsdag 8/4-2025 - kl. 19.00 - 20.30
  • Torsdag 10/24-2025 - kl. 18.30 - 20.30/45
  • Tirsdag 15/4-2025 - kl. 19.00 - 20.30
  • Torsdag 17/4-2025 - kl. 10.00 - 12.00/30
  • Tirsdag 22/4-2025 - kl. 19.00 - 20.30
  • Torsdag 24/4-2025 - kl. 18.30 - 20.00
  • Lørdag 26/34-2025 - kl. 11.30 - 13.30/45 AFSLUTNING

Tilmeld dig TRX Bootcamp 1 - Marts her

StartdatoSlutdatoTRX CoachAntal gangePris
Startdato: 11. marts 2025
Slutdato: 26. april 2025
TRX Coach: Glenn Brændbjerg
Antal gange: 16
Pris: 4.900
Der åbnes for tilmelding d. 18/09-2024 15:09
18/09-2024 15:09

Praktisk info

  • Træningen vil hver gang foregå i MFWYB´s TRX studie, Tæbyvej 11, 2610 Rødovre.
  • Første gang er tirsdag d. 11. marts kl. 19.00 - 21.45. 
  • Ellers er det hver tirsdag kl. 19.00 - 20.00/30, hver torsdag kl. 18.30 - 20.30/45. Dog er vores 3. træning søndag d. 16. marts kl. 11.00 - 12.30.
  • Skærtorsdag d. 17. april, der træner vi kl. 10.00 - 12.00/30.
  • Sidste gang er lørdag d. 26. april kl. 11.30 til cirka 14.00.
  • Forløbet koster 4900 kr. for cirka 34 timer. Hvis du ønsker det kan beløbet betales i 2 eller 3 rater. Du kan også melde dig til nu og betale første rate d. 1. marts. Du har også muligheden for at tilmelde dig nu og betale det fulde beløb d. 1. april.
  • I tilfælde af sygdom eller uddannelse vil der være en anden certificeret TRX coach som varetager TRX Bootcampen.
  • Al træning er på eget ansvar.
  • Afbudspolitik; Bliver du forhindret i at møde op til fællestimerne bliver de ikke erstattede.
MFWYB Logoskilt
SHOP MFWYB TRÆNINGSTØJ