Velkommen til MFWYB
MAKE FRIENDS WITH YOUR BODY
Hos Make Friends With Your Body tager vi TRX træning seriøst. Alle instruktører er uddannede på højeste niveau og skal minimum have taget de tre første TRX uddannelser og gerne have bestået Advanced Group Training Course (Certificeret TRX coach). Vi er det TRX studie i Danmark med flest TRX uddannelser under samme tag og samtidig det eneste TRX studie i Europa som huser ikke kun seks certificerede TRX coaches, men også to TRX kursus instruktører, som står for at uddanne TRX instruktører i hele Danmark. Så du kan være helt sikker på at få den absolut bedste TRX træningsoplevelse hos os.
Vi ønsker selvfølgelig, at alle, der træner hos os, har styr på, hvordan man træner optimalt med TRX'en. Vi mener, at man lærer det bedst på TRX Bootcamp 1. Her lærer du alt grundlæggende om TRX, og du vil herefter lære øvelsernes navne, indstillinger, kropspositioner, hvordan du starter, hvordan du bevæger dig, og hvordan du slutter hver eneste øvelse og vi er med dig hele vejen.
Ingen slutter TRX Bootcamp 1 uden at have fuld kontrol over deres egen TRX træning.
Hvis en 8 ugers TRX Bootcamp føles som et stort skridt, kan du i stedet starte på vores TRX Start-Up – et kortere forløb med 6 træninger fordelt på 3 uger. Begge forløb giver dig de nødvendige redskaber til at træne sikkert og effektivt med TRX.
Uanset om du har været på TRX Bootcamp 1 eller TRX Start-Up, anbefaler vi bagefter, at du fortsætter på nogle af vores faste hold. På holdene bygger du videre på det, du har lært, og udvikler dig endnu mere, alt efter hvad der passer bedst til dig.
Hvis du ikke ønsker et bootcampforløb eller TRX Start-Up, men bare gerne vil lære så meget du kan om TRX træning inden du vil ud på de rigtige hold, så kan du tilmelde dig TRX Intro.
Udover holdene i TRX studiet i Rødovre har du også muligheden for at tilmelde dig vores TRX Videotræning hvor du, med egen TRX, kan træne nårsomhelst og hvorsomhelst.
Et par gange om året afholder vi også TRX Bootcamp 2. Her arbejder vi videre med dine færdigheder fra TRX Bootcamp 1 så du bliver en endnu dygtigere TRX bruger og kommer i den bedste form.
OG DET SIDSTE...
Når du tilmelder dig et hold, er det oftest for en periode på otte uger. Det kan dog svinge, bl.a. op til sommerferien og op til jul, hvor perioderne er op til 11 uger. Der er tre perioder inden sommerferien og to efter. Når du er cirka halvvejs i en periode, modtager du en mail med et tilmeldingslink, hvor du har mulighed for at beholde din plads på holdet i den næste periode. Du har fem dage at tilmelde dig i, og derefter bliver holdet åbnet for alle, bl.a. dem, som kommer fra TRX Bootcamp 1. Det hold, du tilmelder dig, er så det hold, du træner på de næste otte uger.
Alle, der træner hos MFWYB, er med i en fælles facebookgruppe
I facebookgruppen kan du bytte og give dine plads væk på diverse hold (ikke bootcamps) ved f.eks, sygdom eller ferie til andre interesserede. Alle i den gruppe kan hoppe på et afbud, også selvom man ikke er betalende deltager på tidspunktet. Det betyder at hvis du er hurtig på tasterne, kan du komme til at træne på en del flere hold, end du er tilmeldt uden at skulle betale mere.
Her kan du læse meget mere om medlemskab, muligheder og tilmelding til hold hos mfwyb.
Det var alt det praktiske. Vi hygger os også, meget endda! Vi bruger nemlig også den fælles facebookgruppe til at fortælle om kommende bootcamps og hold, gratis TRX fællestræninger, MFWYBBar som er vores fredagsbar, hvor vi først træner og siden får en øl eller et glas vin.
Kom og vær med og hvis der er noget, som kan gøre din vej nemmere til MFWYB, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Kærlig hilsen Glenn, tlf.nr. 27112177.
